x x x.

2010

hvis ikke jeg husker galt, spåede jeg en sammenfatning af mit 19. leveår omkring min fødselsdag - det skete ikke. men lidt mere kollektivt skælsættende vil jeg i stedet opsummere mit år 2010. nok er vi syv dage inde det efterfølgende, men jeg tror det er hvad jeg har skulle bruge for at få det gamle år så meget på afstand, at jeg reelt har kunne reflektere over det. 

i forholdet til de sidste par år sidder jeg tilbage med en følelse ala "nå ja", selvom 2010 måske har været et af de mest skelsættende år for mig - i hvert fald på papiret. hvorfor jeg ikke føler det mere ekstravagant er nok, at jeg ikke har gennemgået en ligeså stor mental udvikling som de foregående år. men det er jo også løgn. 

jeg ved godt, at man ikke længere kan kalde dette en aktiv blog - et begreb, der er fralagt for længe siden - men det er nok heller aldrig, hvad jeg har set det som. jeg har aldrig haft ambitioner om at blive kendt og slet ikke genkendt i (mit hadeord i 2010) blogland, hvilket jeg slet heller ikke er blevet. hvor mange, der egentlig læser de meget få indlæg der fra tid til anden bliver udgivet er nok også ganske begrænset. det er mig blot en mere offentlig dagbog, hvor jeg måske deler ting, jeg burde holde for mig selv. men tanken om selviscenesættelse og bekræftelse er sgu tiltalende. hvem kan hånden på hjertet sige, at de slet ikke opsøger en smule offentlig accept i det samfund vi lever i? nå ja, men tilbage til det der år. 

mit år 2010 var året, hvor jeg:

  fik nyt syn på en vis studentereksamen. pludselig blev tingene sgu ramme alvor, og min tidligere manglende selvdisciplin var simpelthen ikke længere mulig at videreføre. dog foregik flere ting da stadig under et rimelig seriøst pres, men det hele endte godt.
  fik tragus.

  troede, at opnået snit skulle betyde alt for mig, hvilket det så tydeligvis ikke gjorde. som det nok mest skelsættende valgte jeg, to uger inden studiestart, at tage direkte videre til universitetet. grundet ønsket uddannelse og ledige studiepladser medførte dette, at jeg blev studine på syddansk universitet - i odense.
  fik mit første 12-tal. i religion, AT og filosofi. de er ikke mine sidste.
  blev student. fortjener næsten caps lock.
  var på island.

  flyttede. jeg flyttede hjemmefra, jeg flyttede by, jeg flytte ø. jeg forlod al familie, alle venner, alt jeg nogensinde har sendt til. og derfor sidder jeg nu i o-town. nu skal det da heller ikke lyde mere dramatisk end det er, hjemme er jo blot halvanden time og 122 kroner væk.

  fik dankort.

  langt om længe fik rendt hornene af min boligmani. så længe jeg kan huske har jeg drømt om boligindretning, køkkenredskaber, møbler og alt ind imellem. i en sådan grad, at jeg i længere tid var overbevist om, at det skulle være min levevej. det er dog blevet begrænset til kun at være indenfor mine egne fire vægge, og nok er alle mine bolig drømme langt fra opfyldt (det ville da også være sørgeligt), men jeg har lært hele universet en del bedre at kende. og åh, hvor jeg elsker det.

  fik udvidet min filmsamling. en del.

  blev tryg ved et køkken. bare én af de mange ting, jeg er blevet tvunget ud i ved så pludselig udflytning. men nu nyder jeg det sgu. tidligere glemte jeg noget så essentielt som at tænde kogepladen ved madlavning (ikke at det er helt forbi). men nu er jeg sgu egentlig begyndt at holde af den satan. det har da også været en nødvendighed. mad skal der vel i skrutten. 

  lærte at sætte pris på ting. familiære forhold, venskaber, materielle ting. og at jeg har lært det er virkelig noget, jeg sætter pris på (ordspil, oh yes). 

  begyndte at spise kød. 

  påbegyndte romancer, hvori jeg nok lagde mere end hvad godt var. dette har da også medført, at både egne og andres naller er blevet brændt. andre mere åbenlyse end andre. det ville være løgn at sige, at jeg sad afklaret med alting. for jeg må nok indrømme, at dette år er endte med flere spørgsmålstegn end udråbstegn i min seksuelle historie. men det er vel også noget, hvor man vokser med opgaven?

  har lært. jeg tror faktisk aldrig jeg har lært så meget på et år som jeg har i dette. dels i gymnasiet, dels på universitetet, men også noget så poetisk som på livet.  

  voksede - med rigtig mange opgaver. studentereksamen, hue, rastløshed, beslutningsprocesser, brændte broer, studie, flytning, økonomi, madlavning og ja, sex- og kærlighedsliv for den sags skyld. jeg er ikke blevet et voksent menneske, men mere voksen vil jeg dog påstå jeg er blevet. jeg har sgu udviklet mig. nok bare på fronter, hvor udviklingen ellers har stået en smule stille. 

alt i alt er der nok ingen tvivl om, at det jeg vil huske 2010 for er mit eksil. en ting, jeg er glad og stolt af, at jeg har gjort. og det var det rigtige er slet ikke til at vurdere. men lige meget hvad der sker i fremtiden, så vil det altid stå tydeligt for mig og forekomme som en ting, der virkelig har sat sit præg på mit liv. og det er jeg glad for. det har sgu egentlig været et ganske ok år. 

vor herre bevares for en prætentiøs klamamse. er det virkelig sådan at blive voksen?