tirsdag den 28. september 2010

af og til får man et reality check. sådan et, hvor man stopper op, ser sig tilbage og overvejer hele verden og livet en ekstra gang. men endnu sjældnere sker der noget, der ikke kan beskrives som ord. hvor hele ens verden bliver tvunget til at blive betragtet fragmenteret for på nogen måde at kunne overskue den som en helhed. sådan et øjeblik, hvor man bare ved, at hele ens verden og syn på denne vil ændres - eller bliver ændret i netop dét sekund. hvor alting sætter sig selv i perspektiv, og hvor man ved, at det ikke er et overtræk, et manglende ærinde eller at man ikke lige fik læst til tiden, der gør det store udslag.

hvad min pointe egentlig er, er jeg lidt usikker på. men jeg ved, at jeg i skrivende stund gennemlever sådan et øjeblik. der sker så meget. der ér sket så meget. intet jeg vil beskrive dybere, for det er på ingen måde relevant, men det får mig nu til at tænke en ekstra - og en ekstra, ekstra - gang over alting. hvad er det jeg vil? hvad er det, det her skal til for? hvad er egentlig min funktion? og hvor er det egentlig, at jeg er/gerne vil være?



alting bliver godt igen.

onsdag den 22. september 2010

først og fremmest: jeg har fået spejlrefleks til odense, hvorfor jeg håber snart at kunne bringe en mindre fotoreportage. bare for at sætte en stemning.

det går stadig godt. der sker utrolig meget, hvorfor jeg i dag har taget mig et pusterum. jeg har allerede 'weekend' igen, og det er faktisk ret lækkert. studiet er hårdere end jeg troede, og jeg skal virkelig have strammet op. i går aftes inden jeg sov følte jeg, at i dag ville blive en dårlig dag, og det var det egentlig også. i hvert fald studiewise. men som et plaster på såret og for at fejre mit første aleneaften i lejligheden, har jeg netop hentet greasy food fra den lokale. en ting er sikkert: take away er billigere her end i københavn - og salatmayo er gratis. hvad er der så at klage over?

jeg tager en dyb indånding og puster ud, men jeg er glad.

tirsdag den 21. september 2010


der sker ret meget for tiden.

tirsdag den 14. september 2010

jeg vil erklære min odense-update følgeton som værende afsluttet. der sker ikke noget nyt længere - og det er løgn, der sker jo selvfølgelig nyt hele tiden. men der er ikke breaking news længere. jeg er ved at have indrettet mig et hjem, jeg har fået malet, samlet skrivebord, ophængt flot mintfarvet lampe og sat mit bål og fjernsyn på plads. det er ret fint.

i dag har jeg flyttet adresse og bestilt mobilt bredbånd, hvorfor jeg håber, at jeg snart kan gøre mit internetforbrug stabilt. dermed også lidt mere aktivitet her og forhåbentlig en lidt klarere vinkel. er der overhovedet noget interessant at fortælle?

det kan godt være, at jeg er i gang med at undergrave mig selv på selviscenesættelsesniveauet. men jeg er jo mere eller mindre i gang med at opstarte nyt liv. trivielt, klichéfyldt og ikke mindst sandt. men for satan, jeg er glad for det her. jeg føler mig hjemme.

fredag den 10. september 2010

Odense-update #3
- fra Lyngby

det er nu en uge siden, at vi overtog lejligheden. og den er noget så sød. med køkken og tapet og altaner i bedste 60'er-stil. jeg er nu hjemme indtil søndag for at sige farvel og pakke mit liv sammen - og hvilket projekt. med mig tager jeg en dvd-samling, der med nød og næppe kan være i en flyttekasse. det har været en skøn uge. ret svært at vende sig til alting, men dejligt at komme rigtig igang med tekstlæsning, forelæsninger og et liv i odense. jeg har ikke haft andet end en seng og lidt tøj, men med en rundtur i IKEA er vi mere eller mindre etablerede. søndag tager jeg tilbage med skrivebord, cd'er, film og mit liv, og så tror jeg faktisk, at det hele nok skal blive godt. jeg har købt lampe og mangler egentlig bare en stol, som jeg tror bliver en eames-invistering. everything gonna be ok.

fredag den 3. september 2010

Odense-update #2


sidst var jeg boligsøgende. nu er jeg flyttende. onsdag kigge jeg og medstuderende på lejligheder, og i dag flytter vi ind. jeg har netop foretaget verdenshistoriens nok hurtigste pakning, der indbefatter rod og plastikposer. and that pretty much it. fra om meget få timer er jeg boende på Schacksgade, 5000 Odense C. yay.