x x x.

af og til bliver jeg fanget i en tåge af materialisme og overfladiske forestillinger. disse tåger varer som oftest rigtig lang tid, nogengange flere år (eller bare rigtig mange måneder). men når jeg så tænker tilbage på mine oprindelige idéer og forestillinger eller genser videoer som denne, så bliver jeg glad. jeg rammes af en fryd, hvor jeg kvalmes over min umiddelbare eksistens. desværre er jeg blevet rigtig dårlig til at holde fast i den følelse, hvormed jeg ender i den samme tåge. men lige nu er jeg i en verden, hvor jeg helst vil spille guitar iført løse, farvede kjoler og ikke ligne alt andet. men det er jo selvfølgelig også bare overlegne tanker fremprovokeret af en langvarig fremmedgørelse.